Processystemer & Procesautomation
Når hele produktionen hænger sammen
I en procesvirksomhed afhænger hvert trin af det foregående. Dosering, temperatur og øvrige procesparametre skal styres præcist, fordi en afvigelse ét sted kan påvirke resten af produktionen.
Et processystem samler styring og data fra råvare til færdig batch. Vi projekterer, programmerer og idriftsætter sammenhængende løsninger, der giver jer stabil processtyring, sporbarhed og færre grænseflader mellem delsystemerne.


Sammenhængende styring fra føler til operatør
Vi forbinder instrumentering, PLC-styring, SRO og HMI i én sammenhængende løsning. Signalet fra den enkelte føler omsættes til et klart procesbillede, som giver operatøren overblik og mulighed for at reagere hurtigt på afvigelser.
Styringen dimensioneres efter jeres proces og produktionskrav. Det giver sekvens- og reguleringsstyring, der passer til anlægget, og en brugerflade, hvor operatøren kan følge, betjene og gribe ind i hele processen fra ét sted.

Batchstyring med sporbarhed
I fødevare-, life science- og procesindustrien skal hver batch følge de fastlagte parametre. Samtidig skal det kunne dokumenteres, hvornår, hvordan og under hvilke betingelser den er produceret.
Vi integrerer batchstyring i processystemet, så produktionsdata registreres løbende og følger den enkelte batch. Det giver jer sporbarhed gennem produktionen og gør dokumentationen lettere at finde, når kunder, kvalitetsafdelingen eller myndigheder efterspørger den.
Ét samlet ansvar for hele den tekniske kæde
Et processystem kræver mere end software. Elforsyning, tavler, motorstyringer, OT-netværk og service skal fungere sammen, hvis anlægget skal køre stabilt og sikkert.
Hos DI-Teknik samler vi kompetencerne i ét team og tager ansvar for sammenhængen fra projektering og programmering til installation, idriftsættelse og service. Det giver jer færre grænseflader, bedre overblik og en løsning, hvor el, hardware og software er tænkt sammen fra starten.
Skal jeres proces styres fra ende til anden?
Uanset om I skal etablere et nyt processystem, modernisere en eksisterende løsning eller skabe bedre sammenhæng mellem delsystemerne, hjælper vores softwareteam jer videre. Beskriv jeres proces og behov i kontaktformularen, så sørger vi for, at henvendelsen lander hos den rette specialist.
-
Kristian Bundgaard Larsen
Software projektchef
-
Morten Aabrandt Olsen
Software projektchef